Bevægelse – at navigere i livet
Ofte rækker ord ikke til at beskrive hverdagens praksis, så livets bevægelser, og det der dagligt bevæger os, udfolder jeg som materialiserede udtryk. Vores hverdage leves i lokale og globale sammenhænge. Masser af hverdage som ligner hinanden med mange rutiner og gentagelser, bringer os gennem livet, og samtidig ændrer det vores måder at leve på. Dels fordi vi udvikler og forandrer os, dels fordi de lokale og globale rammer antager nye former. Det er i dette spændingsfelt mellem de lokale og globale rammer, at vi lever livet. Et liv som sætter stadige spor i vores kroppe, sind og væremåder. Spor, fænomener og erindringer, som vi måske ikke har en direkte adgang til via sproget, men som bevæger os og kommer til udtryk i vores bevidsthed som former, farver, billeder, mønstre, symboler og ting. Spor som er dannet via vores måde at navigere i livet på, og som henter næring i vores fortid, nutid, drømme, længsler og ikke mindst vores relationer. Det er disse spor, erindringer og kulturelle fænomener, jeg hengiver mig til og undersøger i materialiserede former i mine installationskasser, serigrafier og skulpturer. Mine arbejder er et opgør med de traditionelle former for maleri og skulptur.
I mine kasser bringer jeg forskellige udvalgte hverdagsting sammen med rester fra natur og kultur i særlige symbolske rum. Genstande som placeres i bestemte positioner i forhold til hinanden i en given kontekst og som samtidig åbner op for det subjektive og det banale i livets bevægelser og navigationer.
I mine seriegrafiske tryk omsætter jeg det nære og det lokale fra hverdagen og de globale samfundsmæssige konflikter i et farverigt billedsprog, som dokumenterer livets bevægelser og ord i tiden. Ofte formidlet på erindrede materialer som f.eks. barndommens korsstings duge eller modsat via mediernes aktuelle billeder fra de mange globale konflikter.
Mine skulpturer er enten af papir eller af sten. Modsætningsfyldte og poetiske materialer. Hvor papirets lette og luftige materiale omsættes i abstrakte og konkrete former fra bevægelserne gennem livet og føjes sammen af synlige og usynlige strukturer og tråde. Så må stenenes tyngde betvinges før livets bevægelser og flygtighed kan finde forskellige former.
Mine mentale arbejdsprocesser er fælles for de tre udtryksformer. De starter ofte med, at en oplevelse, en genstand eller et avisbillede bevæger mig f.eks. som et spejl af en erindring eller via en aktuel og påtrængende global situation. Et intuitivt møde, som sætter en bevægelse i gang og skaber nogle kaotiske men nødvendige søgeprocesser. Hvor modsætningerne mellem det erindrede fra mit eget liv (et møde, en situation, en lyd, en lugt, en bevægelse, en ting) og de større globale konflikter driver min uro og søgeprocesser frem over tvivl mod konkretiseringer i materialiserede udtryk. Sådanne modsætninger er en væsentlig motor for, at jeg kan undersøge materialer og afsøge udtryk, som kan gribe og begribe vores bevægelser og muligheder som mennesker i et globalt markedssamfund. Hvor de kulturelle kræfter ofte pirrer mine kreative bevægelser og navigationer i de konkrete arbejdsprocesser. Kræfter som fordrer et nødvendigt opgør med de traditionelle arbejdsprocesser i maleri og skulptur. For i stedet at afsøge og finde frem til nogle mere kaotiske, men ordnede udtryk på kant med de etablerede udtryksformer. Hvor jeg skaber f.eks. installationskasser, som afspejler og åbner op for eftertanke og identifikation og giver indsigter i vores bevægelser og navigationer gennem livet. Identifikationer som også giver mulighed for glæde og humor, for det banale og for det enkle i de mange hverdage vores liv udgøres af. I de praktiske arbejdsprocesser med at skabe udtryk via de forskellige materialer søger jeg til stadighed at perfektionere i det besluttede/ordnede udtryk afhængig af materialernes karakter. Også her er der tale om en stadig lære- og søgeproces, som kan sikre, at både det flygtige og det bastante udtryk udfoldes robust med en stadig søgen mod nye eksperimenter for materialiserede udtryk.
Tine Rask Eriksen